onsdag den 21. juli 2010

Få Smagen af København – gratis *

Find vej til MASHhttp://tgt.dk/ - og 52 andre store madoplevelser med helt ny Iphone guide

Turen Går Til lancerer nu en helt ny type tematisk guide. Den viser vej til et skarpt udvalg af de bedste restauranter i København.
”Med kåringen af Noma som verdens bedste restaurant, kunne timingen ikke have været bedre. Der mangler i den grad et medie, som giver hurtigt overblik over de bedste københavnske spisesteder”, fortæller forlagschef for Politikens rejsebøger, Søren Sattrup.
Guide til en af Europas førende madbyer
”København har i løbet af de seneste 5-7 år udviklet sig til at være en af Europas førende gastronomiske storbyer, og både forlag og forfatter, Tom Nørgaard, der har researchet og skrevet guiden, har fundet det oplagt med en guide, der giver et samlet overblik over en række af byens bedste restauranter. Ikke alle byens gode restauranter er med, men vi viser bredden i forhold til både kvarterer og køkkentyper – fra indre by over Christianshavn til brokvartererne og fra fransk bistro over asiatisk gourmet til ny nordisk kogekunst.” 

Ingen kommentarer: