Nu med kødchok af Nicolai Klingenberg

Jeg har alle dage været en stor tilhænger af kød – og gerne af den velhængte slags. På grill, på pande med sovs og med sauce. Begejstringen var derfor stor, da jeg slog vejen forbi Bredgade, hvor et forretningsfrokostmøde skulle løbe af stablen. Manden i den anden ende var Hr. Glahn, der blandt andet varetager marketing hos Mash, Umami og Le Sommelier.

Facade - altså ægte kød, men restaurationens facade.

Og lad det være sagt med det samme – en bøf er meget mere end en bøf. Også på Mash. Stedet er blandt andet aftager af alt det danske dry aged kød, der bliver fremstillet og ophængt i Danmark. Kødet hænger i 90 dage, og i den periode nedbryder enzymerne kødet, hvorpå bøffen bliver usandsynlig mør og velsmagende.

Mellemgang - mod Bredgade hygger man og spiser "let", mens det tunge skyts foregår i den bagerste del. Adressen? Bredgade 20.

Indretning er et kapitel for sig – klassiske dyder fra amerikanske steakhouses møder raffinement i form af et vinkort med omtrent 700 ”titler”, private dinning rooms, en sommelier, cocktails og en fræk indretning, som Orbit Design Studio står bag – selv samme designgenier har i øvrigt også skabt Umami og en lang række udenlandske hot spots. Se selv på www.orbitdesignstudio.com.

Røde båse a la klassisk steakhouse. Ægte læder - vi spiser jo også ægte ko.

Prop og Bertha.

Der blev talt om alt fra mørhed til potentielle forretningsplaner, og selvom jeg ”kun” røg på en frokostbøf på 200 gram (medium-rare), var jeg mere end mæt. Bearnaisen kunne nærmest stå af sig selv, og smagen var lige i øjet – fritterne ligeså. Og salaten.

12'eren til tolv personer. Det er mig, der har hittet på navnet, men det er vist ikke noget, de kalder det i virkeligheden. Get ready to "slyngelstue" i den gode smags og sags tjenest.

Mash slår sig desuden på en underetage, der nemt kan opfylde de hedeste drømme for kødfans og stegdrenge. Her kan man slå sig ned i 12’eren eller 30’eren for at spise og drikke til den store kødmedalje – et must try for undertegnede.

30'eren. Nu med plads til mellemstore loger og amok store bøffer.

Der er omtrent 700 forskellige vine på kortet. Her er nogle af dem. I kælderen.

I kødskabet er der frit kig til de velhængte sager. Det er åbenhed i mere end en forstand.

Porterhouse på 1300 gram til venstre.

Mash slog dørene op medio april og ligger i Galleri Asbæks tidligere lokaler – menukortet overrasker dog også med traditionelle retter i ny forklædning: Snegle, rejecocktail og blæksprutter. Og nå ja – er du til Wagyu, som er en ”Kobe Style” fra Australien, så får du også den slags.

Meat me in the kitchen. Åbent køkken med kig til kødkyndige kokke.

Friskt menukort på engelsk. Og på bordet.

It's my choice - and the choice of a new generation.

Legendarisk sauce to die for.

 Er du megasulten eller typen, der deler en bøf, burde du prøve den dobbelte T-bone, som går under navnet Porterhouse. 1,3 kilo med forskellige udskæringer, som bliver ”parteret” ved bordet.

Dr. Alban sang "It's my life" - jeg skriver "It's my knife". Men det er Mash, der ejer den.

Stærkt tiltrængt mocca/mokka.

Læs, og spis mere på www.mashsteak.com – og Mash står i øvrigt for Modern American Steak House.